Karenmlarsen

Karenmlarsen

Om bloggen

Denne blog har fokus på forhold vedrørende feminisme, homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle samt en kritisk analyse af heteroseksualiteten.

Ultrakonservativ katolsk teolog springer ud som bøsse

ArtiklerPosted by Karen M. Larsen Sunday, January 09 2011 15:56:10

Den katolske teolog David Berger har udgivet en bog om sit liv som traditionalistisk katolsk teolog – og som bøsse, med titlen ”Der heilige Schein – Als schwuler Theologe in der katholischen Kirche”.

Den relativt unge teolog (årgang 1968) David Berger gjorde i det nye årtusinde en forbløffende karriere for en katolsk lægmand. I år 2003 blev han således udnævnt til korresponderende professor ved det pavelige Thomas af Aquin akademi i Rom, samme år bliver han chefredaktør for det meget konservative og indflydelsesrige katolske tidsskrift ”Theologisches” og i 2009 blev han sågar udnævnt til lektor for Troslærekongregationen. Grunden til denne bemærkelsesværdige karriere for en så relativ ung mand skal søges i, at David Berger var en ivrig tilhænger af den førkoncilære liturgi, havde nær tilknytning til diverse traditionalistiske bevægelser herunder Piusbroderskabet, at han arbejdede ivrigt for at udbrede kendskabet til den berømte middelalderteolog Thomas af Aquin, kirkelæreren over alle kirkelærere for den traditionelle katolicisme, og, sidst men ikke mindst, fordi han var en ivrig kritiker af den liberale katolske teologi, herunder især den kendte teolog Karl Rahner.

Ud over at være en traditionalistisk fremviseteolog for den katolske kirkes ydre højrefløj var og er David Berger imidlertid også en bøsse, der siden 1989 har levet sammen med en jævnaldrende mand. Ifølge David Berger var de fleste af dem, der sikrede ham en kirkelig karriere, godt klar over, at han var bøsse. Ofte havde han nemlig inviteret høje kirkelige herrer hjem til sig i den lejlighed i Køln som han delte med sin mand eller han mødtes med dem på bøssecafeer. Hans mand deltog også åbenlyst som hans ledsager i forbindelse med den ceremoni hvor han blev udnævnt til professor ved det pavelige akademi. Men på den anden side var David Berger ikke åben om sin seksualitet og officielt udgav han i kirkelige sammenhænge sin mand for at være en nær slægtning.

Da David Berger i sin egenskab som chefredaktør for Theologisches imidlertid fik gjort sig uvenner med dele af det katolske traditionalistiske miljø, og da hen selv efterhånden begyndte at blive mere liberal, var det slut med at lade som om man ikke kendte til hans privatliv. Og det hele ender med at David Berger i 2010 følte sig nødsaget til at opgive chefredaktørposten. I stedet for, som det traditionalistiske miljø havde forventet, at trække sig beskæmmet tilbage valgte han imidlertid i stedet at gå til pressen og fortælle om sin seksualitet og sine negative erfaringer med det traditionalistiske miljø, hvad udløste en større kirkelig skandale som næppe er helt afsluttet endnu.

David Bergers bog indeholder to hovedtematikker. Den ene er, at det katolske traditionalistiske miljø ikke bare handler om at man elsker og vil fremme den førkoncilære katolske liturgi og fromhed, men at dette miljø også har overlapningsflader til højreradikale miljøer, er stærkt antidemokratisk og sågar i visse tilfælde går ind for vold. David Berger gør f.eks. opmærksom på at en præst fra Piusbroderskabet, Juan Fernandez Krohn, i 1982 forsøgte at myrde pave Johannes Paul II da denne besøgte valfartsstedet Fatima i Portugal. Ligesom han henviser til, at den traditionalistisk orienterede hjemmeside http://www.kreuz.net/ ikke bare er usædvanlig modbydelig i sine angreb på homoseksuelle, men at hjemmesiden også er åbenlyst antisemitisk og at redaktørerne ikke fjerner debatindlæg hvor der opfordres til drab på navngivne personer, herunder ham selv. Indadtil – bag lukkede døre, planlægges der i traditionalitiske kredse, i henhold til David Berger, ikke bare hvordan man kan føre den katolske kirke tilbage til tiden før det andet Vatikankoncil, men man drømmer også om hvordan man kan få fjernet det forhadte demokrati, afskaffe religionsfriheden og få homoseksualitet genkriminaliseret.

Den anden hovedproblematik i David Bergers bog er, at det traditionalistiske ultrakonservative katolske miljø i særlig grad synes at tiltrække (visse typer af) homoseksuelle mænd. På det æstetiske plan fremhæver Berger, at den traditionelle katolske messe med dens højtidelige gregorianske musik, med dens herlige farverige og kostbare liturgiske klædninger og genstande, med dens røgelse i store mængder og med dens fraværd af kvinder med nogen som helst form for liturgisk funktion er som en drøm for de bøsser, der klicheen tro elsker opera, farverige kostumeringer, stærk parfume, guld og glimmer og helst er fri for at skulle se på kvinder.

Men David Berger gør også opmærksom på, at de mange konservative og ultrakonservative homoseksuelle katolske præster dækker over deres homoseksualitet ved at have fokus på at jage teologiske, liturgiske og moralske afvigelser hos andre. På den måde forsøger de at kompensere for, at de selv ikke kan leve op til deres egne moralske normer. Ved at være konservative eller ultrakonservative på det verbale og liturgiske plan, samt ikke mindst ved at skælde ud på de forfærdelige klamme homoseksuelle, kan de også aflede opmærksomheden fra deres egen homoseksualitet. Både fordi mange vil tro, at sådanne præster umuligt selv kan være homoseksuelle og fordi dem, der ved, at de er det, er villige til at se gennem fingre hermed så længe de holder det skjult og ud ad til bakker 100 % op omkring ”partilinjen”. På den måde hersker der i henhold til David Berger et helt utroligt hykleri og dobbeltspil mht. homoseksualitet indenfor den konservative katolicisme.

David Bergers bog er tydeligvis skrevet som et heftigt opgør med hans fortid i de miljøer som han nu langer ud efter, og det skal man naturligvis være sig bevidst. Men alligevel gør han opmærksom på nogle alvorlige problemstillinger. Selvom de fleste traditionalistiske katolikker f.eks. næppe er antidemokrater eller ligefrem støtter vold, så er det problematisk, at man ikke får distanceret sig fra dem, der er det hhv. gør det, ikke mindst set i lyset af at traditionalisterne under den nuværende pave får stadigt mere indflydelse i den katolske kirke.

Mht. den homoseksuelle problematik må jeg tilstå at jeg, måske påvirket af min egen fortid som konservativ katolik, på det personlige plan simpelthen ikke kan forstå hvordan man, som David Berger længe præsterede det, kan være en udfarende ultrakonservativ katolik samtidigt med at man har et samliv med en af samme køn. Og jeg synes, at det er en skam, at David Berger aldrig får forklaret hvordan han sådan moralsk og teologisk set i sin tid fik disse ting til at hænge sammen.

Til gengæld så tror jeg, at han grundlæggende set, desværre, har ret i, at der kan være en sammenhæng mellem et nærmest overdrevent behov for at iscenesætte sig selv som rettroende og for at jagte kætteri og umoralsk adfærd hos andre, og så behovet for at dække over, at man selv ikke kan eller vil leve op til de moralske forskrifter som man opstiller hos andre, og det efter devisen: Hvor hårdere jeg er i min dom over andre desto mildere dom vil jeg selv blive mødt med. Nogle af de værste og mest højtråbende modstandere af nogen som helst form for accept af homoseksuelle handler ud fra en manglende vilje eller evne til at håndtere deres egen homoseksualitet.

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post406