Karenmlarsen

Karenmlarsen

Om bloggen

Denne blog har fokus på forhold vedrørende feminisme, homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle samt en kritisk analyse af heteroseksualiteten.

Åbne og lukkede døre

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Saturday, July 03 2010 13:10:05

”Åbne og lukkede døre – En antologi om køn i pædagogik” er en bog man bliver klogere af – selvom den desværre ikke er uden fodfejl.

”Åbne og lukkede døre – En antologi om køn i pædagogik” vil udforske et i dansk sammenhæng underbelyst forhold, nemlig hvordan pædagoger og lærere kan modvirke kønsstereotyper og diskrimination af lgbt-personer i arbejdet med børn og unge.

”Åbne og lukkede døre” indledes med en artikel der introducerer læseren til de moderne kønsteorier, i særdeleshed den såkaldte socialkonstruktivisme, der hævder, at kønsrollerne og kønsidentiteterne er skabt af sociale og andre samfundsmæssige forhold og altså ikke er dikteret af biologien. Dernæst følger en række artikler om køn og pædagogik først i børnehaven og så i folkeskolen. Til sidst kommer der nogle artikler af mere overordnet karakter om selve problemstillingen: køn og pædagogik.

”Åbne og lukkede døre” har mange klare kvaliteter. Den er skrevet på et relativt nemt fatteligt sprog, hvad jo desværre ofte ikke kendetegner bøger og artikler om kønsteori. Den eneste undtagelse er den sprogligt noget overakademiske artikel ”Dét, de siger, bliver man selv! – Om kønskompetencer i skolens praksis”. Sjovt nok behersker lige præcis denne artikels forfattere ikke den ædle kunst at lave korrekte litteraturhenvisninger i forbindelse med citater. Ellers er ”Åbne og lukkede døre” pænt fejlfri på det tekniske plan, hvis man lige ser bort fra, at udgiverne har glemt at anføre artiklen ”Hvad gør vi med køn i skolen? – Om køn i skolen og i historien” i bogens indholdsfortegnelse.

”Åbne og lukkede døre” er på mange måder en øjenåbner. Læseren får indblik i i hvor høj grad børn og unge bliver mødt med meget firkantede forventninger til hvordan de bør være, følge og tænke, på baggrund af deres biologiske køn. Forventninger som faktisk ofte er kontraproduktive, så som at forventningerne til en ”rigtig” dreng står i modsætning til forventningerne til en ”god” elev. Det er også en rød tråd gennem ” Åbne og lukkede døre”, at de kønsrolleforventninger, som børn og unge mødes med, hænger sammen med de voksnes angst for at de små rollinger kunne udvikle sig til at blive homoseksuelle. Ligesom det påvises, at de voksnes firkantede forventninger til drenge og piger marginaliserer de børn og unge, der ikke lever op til kønsrolle stereotyperne.

Ud over at lgbt-perspektivet synes at være nærværende i alle artikler har ”Åbne og lukkede døre” desuden to artikler, ”Den første gang kan se ud på mange måder – Hvordan skaber vi et trygt rum for homo-, bi-, og transpersoner i undervisningen?” og ”Queerpædagogik – En måde at udfordre heteronormen på i arbejdet med børn og unge”, der har fokus på inklusion af lgbt-personer og modvirkning af diskrimination samt homo-, bi- og transfobi.

Alt i alt er der altså tale om et prisværdigt initiativ. Alligevel må jeg indrømme, at jeg ikke er helt begejstret. For det første bærer ”Åbne og lukkede døre” efter min mening præg af at man ”prædiker for de omvendte”. Vi får alt for lidt at vide om hvorfor køn er sociale konstruktioner og ikke produkter af biologien, idet man øjensynligt går ud fra, at denne indsigt er så indlysende, at man ikke behøver at forklare den. Men set i lyset af at kønskonstruktivismen i dansk sammenhæng klart er en mindretalsposition, selv blandt lgbt-personer, havde det nok være klogt at bruge meget mere krudt på at prøve at overbevise alle dem, der ikke deler denne forståelse af køn og seksualitet. I øvrigt benytter man sig også af et sprog der delvist er lige lovligt kønspolitisk korrekt. Jeg har i hvert fald svært med at se mig varm på udtryk som ”drengeligt hhv. pigeligt kropsmærkede børn”.

For det andet så synes jeg, at ”Åbne og lukkede døre” sjovt nok ikke er specielt gennemtænkt på det teoretiske niveau. F.eks. følger jeg mig noget forundret over følgende udsagn som man finder i artiklen ”Den første gang kan se ud på mange måder – Hvordan skaber vi et trygt rum for homo-, bi-, og transpersoner i undervisningen?”: ”Spørgsmålet er, hvad vil vi med seksualundervisningen? Et perspektiv kunne være, at der er flest heteroseksuelle, derfor skal undervisningen tage udgangspunkt i dem. Men faktisk kan der være en vigtig og pædagogisk pointe i netop at se hbt-elever i klassen – og de andre børn, som falder udenfor normen, fordi de ofte ikke bliver set og anerkendt andre steder. Mange heteroseksuelle unge kan spejle sig i ungdomskulturen og få oplysning fra familie, venner og medier. Hbt-unge udgør en gruppe af børn og unge, der har brug for seksualundervisning og brug for at blive bekræftet, set, taget hånd om og undervist i prævention og sexsygdomme, fordi den oplysning ikke er tilgængelig andre steder”.

Men er udgangspunktet i seksualundervisning ikke lige præcis, at vi ikke kan forvente, at unge selv kan finde den information om sex og kærlighed de har brug for? Og hvor er de biseksuelle i øvrigt henne i det her perspektiv? Skal de også bare selv finde ud af hvordan man forebygger uønsket graviditet og andre bivirkninger, der kan opstå ved at have sex med en med samme biologiske køn som en selv? Men også på det mere teoretiske plan halter man her. Jeg tror ikke, at vi kan tage udgangspunkt i en antagelse om at børn og unge nødvendigvis har færdig designede seksuelle og kønsmæssige identiteter. Og vi kan slet ikke tage udgangspunkt i, at de kønsmæssige og seksuelle identiteter som børn og unge måtte have hhv. senere måtte udvikle, fastlægger hvordan de vil agere seksuelt. En del lgbt-personer har hhv. har haft sex med personer af modsat biologisk køn som dem selv, og derfor har lgbt unge brug for information om prævention og ”heteroseksuelt” overførte kønssygdomme. En del heteroseksuelle har hhv. har haft sex med en person med samme biologisk køn som dem selv, og derfor har heteroseksuelle unge brug for information om ”homoseksuelt” overførte sexsygdomme. Eller sagt med andre ord, uanset identitet, nuværende eller kommende, har unge brug for en bredspektret seksualundervisning. Det de ikke har brug for er kampe om hvem der skal prioriteres på bekostning af de andre.

Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (red): Åbne og lukkede døre – En antologi om køn i pædagogik

Forlaget Frydenlund & Foreningen Køn i pædagogik

228 sider

299 kr.

Bragt på http://www.panbladet.dk/1644/?no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=2930

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post377

Kvinde-Nostalgi

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Sunday, February 21 2010 16:27:44

”Kvinde-Nostalgi” er en CD fyldt med kvindesange med et mere eller mindre lesbisk touch.

DEMOS’ udgivelse ”Kvinde – Nostalgi” er, som titlen antyder, et nostalgisk musikalsk tilbageblik på Kvindekampens musikalske levn. Sangene på Cd’en stammer fra en fjern fortid, dvs. 1970’erne, hvor kvinder mødtes med andre kvinder for at debattere og synge om mænds undertrykkelse, forkrøblende feminine skønhedsidealer og håbet om et bedre kvindeliv – sammen med andre kvinder.

”Kvinde – Nostalgi” bringer et par gode gamle klassikere som ”Lesbiske parforhold” og ”Øjenbrynene” samt en række mindre kendte numre. At være lesbisk er ikke et tema i sig selv i alle numre – men lesbiske længsler og forventninger klinger igen i en række af sangene.

Sangene er fremført af anonyme kunstnere – og den musikalske kvalitet svinger noget. Det er lidt irriterende at sangene på Cd’en ikke har samme rækkefølge som den angivet på coveret – og det er en skam at der ikke er et teksthæfte med, så man bedre kan følge med – eller synge med for den sags skyld, hvis man nu vil være rigtig nostalgisk.

Udgivelsen emmer af ”der var en gang”, og det er en skam, for feminismen og kvindekampen er vel ikke mere død end vi gør den til?

Kvinde – Nostalgi

DEMOS – Remix2009

Cd’en kan købes i/hos DEMOS Butikken som man kan læse mere om her

  • Comments(1)//www.karenmlarsen.dk/#post342

En dronning kom til byen

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Tuesday, October 06 2009 16:40:57

Dan Philipsens bog ”En dronning kom til byen” er et studie ud i mediernes manglende evne til at håndtere Anja Andersens seksualitet og maskulinitet.

Anja Andersen er nok en af Danmarks mest kendte håndboldsspillere hhv. trænere, og sikkert den mest omstridte. Få med interesse for håndbold har ikke en mening om hende, og medierne elsker at skrive kritisk om Anja Andersen, dette fænomenale sportstalent, der brillerer med sin sportslige kunnen – og med sin evne til at gå over stregen.

Journalisten Dan Philipsen vil med sin bog ”En dronning kom til byen” tydeligvis score kasse på den efterspørgsel der findes i befolkningen efter at høre sladder om Anja Andersens tid som træner i Slagelse. En tid, hvor hun først fik gjort klubben stor for så at have ansvaret for at den faldt tilbage i betydningsløsheden.

Og ja, ”En dronning kom til byen” handler tydeligvis mest om sladder sådan på omklædningsrums niveau. Og anklagerne er da mange, men grundlæggende set handler de alle om, at Anja Andersen var en kynisk, succesbesat træner, der ikke veg tilbage for at presse sine spillere til det yderste og kun i begrænset omfang var villig til at tage hensyn til deres personlige behov og drømme. Og nej, Anja Andersen virker ikke sympatisk, men jeg savner nu nogen dokumentation for, at hendes adfærd var værre end hvad man ellers kan finde indenfor elitesportens iskolde univers.

Nu er Anja Andersen nok Danmarks mest kendte lesbiske, og det ville derfor være oplagt, at Dan Philipsen brugte sideplads på at behandle dette aspekt af Anja Andersens liv. Og det gør han da også, om end på en måde, der siger en hel del om det tabu, der tydeligvis stadigvæk omgærer fænomenet homoseksualitet og sport, her kvindehåndbold.

Dan Philipsen bruger nemlig ikke en eneste gang ordet ”lesbisk” eller ”homoseksuel” i ”En dronning kom til byen”. På den måde er homoseksualiteten klinisk renset ud af historien om Anja Andersen og Slagelse FH. I stedet for at sætte ord på Anja Andersens og en række af hendes spilleres seksualitet løber interessen for deres privatliv som en stum understrøm gennem ”En dronning kom til byen”. Således går Dan Philipsen ikke glip af en lejlighed til at fortælle, at Camilla Andersen, der i lang tid var en vigtig del af Slagelse FH under Anja Andersen, var Anjas ekskæreste og at Camilla i Slagelse dannede par med medspilleren Mia Hundvin. På samme måde får han gang på gang fortalt, at Anja i Slagelse tiden var kæreste med en af Slagelses stjernespillere, nemlig Mette Melgaard. Og, sidst men ikke mindst, får vi en dramatisk fortælling om at Anja skulle have lagt an på spilleren Stina Madsen for så, da denne ikke var interesseret, at have frosset hende ud af klubben. (En fortælling der dog modsiges af, at man senere i bogen kan læse, at Stinas konflikt med Anja skyldtes, at Anja ville dække over, at hendes far, der arbejdede som en uautoriseret massør for Slagelse FH, havde givet Stina en alvorlig knæskade.)

Der er noget bemærkelsesværdig over denne angst for at kalde en spade for en spade – om end Dan Philipsen til dels kan undskyldes med, at Anja Andersen selv altid har været lukket om sin seksualitet – og derfor altid kun er blevet outet, mens hun aldrig selv er sprunget ud. Men problemet stikker nok alligevel dybere.

For det første er det tydeligt, at Dan Philipsen selv føler en usikkerhed mht. Anjas og nogle af hendes spilleres seksualitet. ”Der var intet unaturligt. Anja og Stina var bare gode veninder”, skriver han f.eks. om sidstnævntes oplevelse af Anjas påståede gøren kur. Og Dan Philipsen taler konsekvent om Camilla Andersen og Mia Hundvin som kærester, bort set fra den ene gang, hvor han skriver, at de er gift med hinanden. Ved han altså ikke hvordan han skal titulere deres parforhold?

For det andet handler problematikken nok også om, at Dan Philipsen, ligesom så mange andre sportsjournalister, ikke tør skrive om at kvindehåndbolden er en sport, der tiltrækker en del lesbiske spillere. Måske fordi man frygter, at støtten til kvindehåndbolden ville forsvinde, hvis den blev sat i forbindelse med kvindelig homoseksualitet?

Et andet bemærkelsesværdig tabu i ”En dronning kom til byen” er Anja Andersens åbenlyse maskulinitet. Det slår tydeligvis ikke Dan Philipsen, at Anja Andersen ikke bare har en maskulin frisure men at hele hendes adfærd, som spiller såvel som som træner, er hyper maskulin. Og at pressens hang til at fremstille hende som noget nært et monster kunne hænge sammen med, at en provokerende maskulinitet bliver nærmest ubærbar for mange, når den udleves af en biologisk kvinde.

Anja Andersen er noget nær indbegrebet af alle skrækforestillinger om den maskuline lesbiske og det er nok derfor, at medierne har så svært ved at håndtere hende. En ting er nemlig at acceptere lesbiske, det vil flertallet i dag nok sige, at de gør. (Også selvom de ikke altid gør det). Men at acceptere en hyper maskulin lesbisk, ja det er for meget for mange, ikke mindst for journalister, der bl.a. er selvudnævnte vogtere over hvordan de kendte må fremstille sig selv i det offentlige rum.

Bragt på http://www.panbladet.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/en-dronning-kommer-til-byen.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post309

Syndefaldet i Wilmslow

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Tuesday, September 29 2009 16:27:36

”Syndefaldet i Wilmslow” er et forsøg på at fortælle det homoseksuelle matematiske geni Alan Turings historie som et moralsk lærestykke.

David Lagercrantzs roman ”Syndefaldet i Wilmslow” lægger ud med at skildre hvordan den britiske matematiker Alan Turing begår selvmord ved at tage et bid af et æble han har præpareret med cyanid. Derefter skildres så den unge kriminalassistent Leonard Corells undersøgelse af dødsfaldet. Han finder hurtig ud af, at Alan Turing havde en dom for at have haft sex med en anden mand, hvad i datidens Storbritannien var en kriminel handling. Leonard Corell finder også snart ud af at myndighederne ønsker at få sagen hurtigt afsluttet – tydeligvis fordi Alan Turing som forsker havde beskæftiget sig med noget meget hemmeligt.

Leonard Corell har imidlertid svært ved at lade sagen ligge. Ikke fordi han har sympati for homoseksuelle, tvært imod, men fordi selve mysteriet om Alan Turings liv og død optager ham, tydeligvis fordi det hos ham vækker en længsel efter spænding og mening med livet. For den unge Leonard Corell, hvis forhåbninger om et spændende liv blev smadret af at hans overklasseløg af en far gik fallit under 30’ernes krise, har brug for noget, der kan rive ham ud af den apati og den selvmedlidenhed som han hele tiden kæmper med.

Læseren ved via romanens bagklap, at Alan Turing under 2. verdenskrig havde arbejdet med at knække nazisternes koder, og det tager heller ikke lang tid, at finde ud af, at han også havde arbejdet med noget lignende mht. de russiske koder i tiden efter krigen. Ligesom det snart bliver tydeligt, at myndighederne anså hans homoseksualitet som en sikkerhedstrussel, ikke mindst fordi en homoseksuel spion i 1951 var afhoppet til Sovjetunionen. Og sidst men ikke mindst, er det nemt at regne ud, at Alan Turing havde arbejdet med opfindelsen af computeren.

Alt dette (hvis vi ser bort fra forestillingen om homoseksuelle som en sikkerhedstrussel) ved Leonard Corell imidlertid ikke og romanens spænding består derfor i det store hele i selve det at undre sig over hvornår han finder ud af det som man som læser allerede ved. Det giver et handlingsforløb, der er spændende, men ikke særligt overraskende.

Desværre er ”Syndefaldet i Wilmslow” præget af en del irriterende småfejl. Romanen er oversat fra svensk, og her er det vist sommetider gået lidt for hurtigt. F.eks. lyder sætningen ”Oscar Farlay sad på toget” ikke så godt. Det er lidt irriterende, at David Lagercrantz flere gange har svært ved at holde styr på de små fortællertekniske detaljer, som han har strøet ud over sin fortælling, og det er meget irriterende, at han begår en række historiske fejl. Det er således forkert, sådan som det påstås i romanen, at der skulle være en direkte forbindelse mellem nazisternes forsøg på at ”helbrede” homoseksuelle koncentrationslejrfanger vha. hormonbehandling og så det forhold, at de engelske myndigheder forsøgte noget lignende med Alan Turing. Den danske nazi-læge Carl Værnet indoperere nogle kapsler med mandligt kønshormon i et mindre antal fanger, et forsøg som i øvrigt næppe har været de engelske myndigheder bekendt, mens de engelske myndigheder behandlede Alan Turing med indsprøjtninger med kvindeligt kønshormon. Ej heller virker det sandsynligt, at man i 1950’ernes England skulle have talt om ”transer” da dette begreb slet ikke fandtes dengang. Og man kunne nævne flere andre fejl, der viser, at David Lagercrantz ikke har brugt tid nok på den historiske research.

Det er tydeligt, at David Lagercrantz meget gerne vil fremstille Alan Turing som en homoseksuel helt – og at han vil opmuntre til tolerance og accept af homoseksuelle. Og det er jo prisværdigt. Desværre er denne iver for at fortælle en moralsk rigtig historie nok en af årsagerne til at ”Syndefaldet i Wilmslow” kommer til at virke som en lidt små tam roman.

Alt i alt er der tale om en letlæst og interessant men aldrig rigtig gribende roman.

David Lagercrantz: Syndefaldet i Wilmslow

Forlaget Modtryk

399 sider

300 kr.

Bragt på http://www.panbladet.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/syndefaldet-i-wilmslow.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post305

Gegen Einsamkeit und 'Einsiedelei'

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Monday, September 21 2009 13:47:51

Raimund Wolferts bog "Gegen Einsamkeit und 'Einsiedelei' - Die Geschichte der Internationalen Homophilen Welt-Organisation" er en spændende fortælling om dansk-tysk homoretttighedskamp i perioden fra 1945-1975.

Hvis læseren ikke har hørt om "Den internationale homoseksuelle verdensorganisation", så er det næppe så mærkeligt, for den var en af de utallige foreninger for homoseksuelle, som i tidens løb er piblet frem for så at forsvinde uden at efterlade sig mange spor. Alligevel er det meget spændende at læse historien om denne forening, for den blev grundlagt af de danske homorets-forkæmper ikoner Axel og Eigil Axgil - og foreningens tyske aflægger fik en skæbne, der på bekymrende vis bringer minder frem om LBL's nyere historie.

Axel og Eigil Axgil er sikkert i dag mest kendt for, at de var de første to mænd, der fik officielt papir på hinanden. Men derudover ved mange med interesse for dansk homohistorie også, at Axel Axgil i 1948 grundlaget det, som snart kom til at hedde "Forbundet af 1948", der igen senere kom til at hedde Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Axel Axgil var imidlertid en meget omstridt person indenfor "Forbundet" og på grund af interne stridigheder og vanskeligheder nedlagde han sit formandskab i 1952, for i stedet helt at vie sig sine firmaer, Dansk Forretnings Tjeneste og International Model Service, som han drev sammen med Eigil. Begge firmaer handlede med soft erotica rettet til homoseksuelle mænd. Det var i sig selv provokerende nok for mange i Forbundet, der gerne ville kæmpe for at frigøre homoseksuelle for deres negative ry i samtiden. Men rigtig meget ballade opstod, da den overivrige og homofobiske chef for sædelighedspolitiet, Jersild, i 1955 besluttede at statuere et eksempel overfor det homoseksuelle miljø. Axel og Egil blev anklaget for at sælge pornografi og for sex med mænd under 18 og begge endte med at få en længere fængselsdom herfor. Og i forbindelse med politiets ransagning af deres forretningslokale blev en masse skabsbøsser outet af politiet, med uoverskuelige sociale konsekvenser for de berørte. Da sagen kom til mediernes bekendtskab blev Axel og Egil smidt ud af Forbundet og i mange år derefter blev de skyet som pesten af de dominerende internationale organisationer for homoseksuelle ligesom de blev udsat for mange personangreb fra ledende danske homoseksuelle. Først i 1970 blev de taget til nåde af Forbundet.

Det er på denne baggrund, at man bedst forstår hvorfor Axel og Eigil beslutter sig for at grundlægge foreningen "International Homosexual World Organisation" (IHWO) i 1952/53. De havde brug for et alternativ til "Forbundet" og, som Raimund Wolfert mere end antyder", så havde de også behov for en organisation, der kunne understøtte deres salg af soft erotica i ind- og udland. I hvert fald synes IHWO's politiske aktiviteter i høj grad at have handlet om at forsvare Axels og Eigils kommercielle interesser, som jævnligt blev truet af en række europæiske landes toldmyndigheder, der med stor iver beslaglage deres forsendelser og chikanerende deres kunder. IHWO opløses da også, da Axel og Eigil i begyndelsen af 1970'erne mister interessen for denne organisation.

Men inden da havde IHWO fået en afdeling i Hamborg, der i årene efter at sex mellem mænd over 21 i 1969 var blevet afkriminaliseret i Tyskland voksede støt og virkede som en lovende organisation for homoseksuelle mænd. (Kvinder kom aldrig til at spille nogen nævneværdig rolle i hverken det Internationale eller det tyske IHWO). Organisationen, der i 1971 officielt havde løsrevet sig for den danske moderforening, kom dog kun til at eksistere i 4-5 år. Det viste sig nemlig, at IHWO med dens insisteren på at fremstå som en pæn og moderat organisation for homoseksuelle, der for alt i verden ikke ville sættes i forbindelse med "bøssesvin fra de offentlige toiletter" eller revolutionære røde studenter, ikke kunne klare konkurrencen med de mere radikale homogrupperinger, der opstod i starten af 1970'erne. Eller det er i hvert fald Raimund Wolferts teori. I mine øjne skyldes IHWO's nedgang nok mere end svag ledelse og en usædvanlig dårlig økonomistyring, der ender med IHWO's konkurs.

Selvom Raimund Wolfert nok lidt for tit nørder lidt for meget rundt i små detaljer så er "Gegen Einsamkeit und 'Einsiedelei' en rigtig spændende bog. Det er interessant at læse en mere kritisk skildring af de danske homoikoner Axel og Eigil Axgils homokamp, selvom det hellere må understreges, at Raimund Wolfert på ingen måde vil forklejne deres mod og store indsats for homosagen. Problemet med sammenvævningen af homopolitiske og kommercielle interesser, det som i dag kaldes kommercialiseringen af homomiljøet, er tydeligvis ikke en ny problemstilling.

Og hele den problematik omkring normaliseringsstrategier versus revolutionær homokamp samt problemet med for få aktivister og en dårlig økonomi, som kom til at præge den tyske version af IHWO, må være enhver bekendt, der kender til nyere LBL historie. Organiseret homokamp er kamp op ad bakke, både mod samfundets og egne fordomme, det dokumenterer Raimund Wolferts bog med al ønskelig tydelighed.

Raimund Wolfert: Gegen Einsamkeit und 'Einsiedelei" - Die Geschichte der Internationalen Homophilen Welt-Organisation

Männerschwarm Verlag

220 sider

16 €

http://www.panbladet.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/gegen-einsamkeit-und-einsiedelei.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post303

Lambda Nordica nr 1 - 2009

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Tuesday, September 15 2009 19:50:14

Lambda Nordica nr. 1 årgang 2009 er en blandet landhandel – men ved at læse dette nummer kan man blive klogere på homoseksuelles situation i Polen – og på nogle af problemerne med de såkaldte levevilkårsundersøgelser.

Lambda Nordica (tidsskrift for homo-, lesbisk-, bi- og transforskning) nr. 1 årgang 2009 er en temakollage. Det vil med andre ord sige, at der bringes en række forskellige artikler, der ikke er relateret til hinanden. I forhold til de sidste numre, hvor man har fokuseret på ét emne, er det et tilbageskridt. Artiklerne er af svingende kvalitet og det virker ikke befordrende for læsningen, at emnevalget er så spredt.

Alligevel er der to artikler, der er interessante nok til at det kan betale sig at beskæftige sig med dette nummer af Lambda Nordica:

Sylwia Strebskas artikel ”Rapport: Polen – förändring och konflikt” handler om homoseksuelles situation i Polen, primært fra tiden efter Anden verdenskrig frem til i dag. På trods af Polens ry for at være et ekstremt homofobisk land blev sex mellem mænd afkriminaliseret i 1932 og efter krigen indførtes den samme seksuelle mindste alder for såvel homoseksuelle som heteroseksuelle relationer, nemlig 15 år. Men alligevel var homoseksualitet i det store hele skjult for offentlighedens øjne frem til 1990’erne hvor man kan se en fremvoksende homobevægelse, der gør opmærksom på sig selv, f.eks. vha. de såkaldte ”Ligestillingsparader”. Socialkonservative kræfter i Polen reagerer meget aggressivt på denne udvikling – og det er i denne forbindelse, at det kommer til ytringer og tiltag, der med rette har givet Polen sit ry for homofobi. Heldigvis findes der i dagens Polen dog et pulserende miljø for homoseksuelle mænd – mens der desværre ikke er helt så mange tilbud for lesbiske. Alt i alt er Sylwia Strebskas artikel spændende læsning – om end jeg savner en analyse af de historiske, sociale og kulturelle forhold, der har medført, at homoseksuelle i Polen nærmest har fået den rolle som muslimer har fået i Danmark.

Siri Lindstads artikel ”Da homo-Norge gikk i svart” er en kritik af den norske levevilkårsundersøgelse for bøsser og lesbiske fra 1999 – og den modtagelse den fik af samfundet såvel som af de toneangivende homoseksuelle kredse i landet. Overskrifter med ”en ud af fire unge homoseksuelle har forsøgt at begå selvmord” blev brølet ud over landet – og såvel politikere som homoaktivister krævede handling. Siri Lindstad er meget kritisk overfor at situationen skulle være så slem som levevilkårsundersøgelsen påstår – og hun er endnu mere kritisk overfor et homopolitisk establishment, der uden refleksion forsøger, at benytte den tragiske historie om de selvmordstruede unge homoseksuelle til at få politisk opbakning og økonomisk støtte til homosagen uden hensyntagen til det negative budskab om livet som homoseksuel som denne ”elendighedsfortælling” faktisk sender til unge homoseksuelle såvel som til resten af samfundet. Siri Lindstad har helt klart fat i en problemstilling som også er af relevans her i Danmark efter at vores levevilkårsundersøgelse er kommet på gaden – om end jeg savner en mere håndfast analyse af de faldgruber for homopolitikken som disse levevilkårsundersøgelser indeholder.

Lambda Nordica (tidskrift för homo/lesbisk/bi/transforskning) nr. 1, 2009, volym 14.

103 sider

79 SEK

Bragt på http://www.panbladet.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/lambda-nordica.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post301

Pige møder dreng

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Tuesday, September 08 2009 16:24:41

”Pige møder dreng” er en vidunderlig lille roman om kærlighed og modet til at kæmpe for en bedre verden.

Ali Smiths roman ”Pige møder dreng” er en eventyragtig fortælling om de to søstre Anthea og Imogen. Anthea er i starten af historien en flyvsk men også dybt ulykkelig ung kvinde, der ikke rigtigt kan få sit liv til at hænge sammen. Men så møder hun den drengede unge kvinde Robin og kærligheden til hende giver Anthea glæde ved livet og overskud til sammen med sin elskede at kæmpe for en bedre verden.

Antheas søster Imogen er i starten af historien en stiv og meget rationalistisk orienteret karrierekvinde med tendens til anoreksi. Hun er alt andet end begejstret da hun finder ud af, at hendes søster har et forhold til en kvinde, men alligevel sker der også noget med Imogen. Hun dropper sin karriere da hun finder ud af at det firma hun arbejder for er dybt umoralsk, og ligesom sin søster finder hun både kraft til kamp for en bedre verden og den store kærlighed, i hendes tilfælde en mandlig ekskollega.

”Pige møder dreng” er inspireret af en antik myte om en pige, der opdrages som dreng, men som af gudinden Isis forvandles til en biologisk mand forud for hendes/hans bryllup med en ung kvinde. Men jeg synes nu ikke, at kønsidentitets- hhv. kønsoverskridelsesproblematikken fylder noget nævneværdigt i ”Pige møder dreng”.

Men det gør nu heller ikke så meget, for der er tale om en smuk, humoristisk, dybt poetisk og meget rørende kærlighedshistorie som varmer om hjertet og giver en mod til livet, og hvad kan man mere forlange af en roman?

Ali Smith: Pige møder dreng

Forlaget Tiderne Skifter

164 sider

225 kr.

Bragt på http://panbladet.lbl.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/pige-moeder-dreng.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post299

VI&HIV september 2009

AnmeldelserPosted by Karen M. Larsen Saturday, September 05 2009 13:33:26

VI&HIV fra september 2009 er en spændende lille sag – der dog delvist lider under et overdrevent brug af svære medicinske begreber.

VI&HIV er et tidsskrift udgivet af patientforeningen Hiv-Danmark – og som sådan er det rettet både mod hivsmittede og dem, der er interesseret i deres livsvilkår. Septembernummeret for år 2009 indeholder en række interessante artikler. F.eks. fortæller bøsseparret ”Henrik” og ”Peter” i ”Vi var bekendte, før vi blev kærester” om hvordan der er at leve i et parforhold hvor den ene er hivpositiv (Henrik) og den anden er hivnegativ (Peter). Alt i alt har de det godt med deres forskellige hivstatus og Peter er sågar begyndt med ikke at bruge kondom, når han er den aktive i forbindelse med analsex. For Henrik er overbevist om, at han ikke er smitsom, fordi han er i behandling. Lidt mærkelig er denne overbevisning set i lyset af, at hivmængden i Henriks blod er på 100 og ikke på 40, som det var for nogle år siden, hvad bekymrer ham. Og mere sikker er de jo så heller ikke end at Henrik bruger kondom, når det er ham, der er den aktive i forbindelse med analsex. Men de deler sikker deres dilemma med andre par med forskellig hivstatus.

Artiklerne ”Hiv-positiv og test for syfilis? – Måske en god idé!” og ”Sexlivsundersøgelsen 2009” er begge interessante da de påviser en klar tendens til at mænd, der har sex med andre mænd, i stigende grad dyrker usikker sex – og at de hivpositive hører til dem, der dyrker mest usikker sex. Der er altså forsat brug for meget oplysning og nytænkning indenfor sikker-sex området.

VI&HIV er et læseværdigt tidsskrift for dem, der gerne vil følge med i hvad der sker på hivområdet, dog ville det sikkert hjælpe, om man gjorde sig den ulejlighed at forklare fremmedord som f.eks. ”proteasehæmmere” og ”nukleosidanaloger”. Der er sikkert mange hivnegative, og måske også den ene og anden der først for nyligt har fundet ud af, at han er hivpositiv, som kan blive afskrækket af et sådant sprogbrug.

VI&HIV kan gratis downloades på http://www.hiv-danmark.dk/fileadmin/user_upload/hiv-danmark/VI_HIV/09-09.pdf

Bragt på http://panbladet.lbl.dk/nc/panbladet/nyhedsvisning/artikel/vihiv-september-2009.html

  • Comments(0)//www.karenmlarsen.dk/#post296
« PreviousNext »